Budgettet holder ikke til skolepraktik

Foto: Tejs Andersen er tilfreds nok med at kunne afslutte sin uddannelse på skolepraktik, men utilfreds med økonomien ikke hænger sammen!
Havde lagt budget på baggrund af overenkomstens lærlingeløn, men er uforskyldt kommet på den langt lavere skolepraktikløn!
Flotte karakterer på Teknisk Skole. Ingen fravær og stor punklighed med hensyn til at møde til tiden var ikke nok til at sikre at Tejs Andersen kunne færdiggøre sin uddannelse i en lokal virksomhed. Mester mente, at Tejs ikke var dygtig nok med hensyn til beregning og måling, og at uddannelses på den baggrund skulle opsiges.
Tejs Andersen opsiges af arbejdsgiveren, der da også erkender at opsigelsen skyldes forhold i virksomheden. Der afholdes et møde hvor det fremgår at Tejs Andersen er uden skyld i ophævelsen af lærekontrakten.
I Skolepraktik
Da Tejs Andersen er uden skyld i ophævelsen at uddannelsesaftalen, vil uddannelsen kunne fortsættes i et skolepraktikforløb på Teknisk Skole i Bjerringbro.
Økonomien
Skolepraktikanter er væsentligt lavere lønnet end lærlingen ansat i en virksomhed. Tejs Andersen har til logi, kost, transport m.v. dokumenterede udgifter på mere end 4.000 kr. Skolepraktiklønnen er 5.676 før skat.
Derudover har man som skolepraktikant ikke ret til et befordringsfradrag på lige fod med andre lærlinge.
Tejs Andersen kan på den baggrund ikke få økonomien til at nå sammen!
En snak med en socialrådgiver giver heller ikke meget håb. Meldingen herfra lyder, at der ikke kan ydes kontanthjælp til borgere under uddannelse.
Tejs Andersen der har været i lære i 26 måneder er naturligvis interesseret i at have økonomisk mulighed for at færdiggøre sin drømme uddannelse som industritekniker.
Afdelingsformand Henrik Leth syntes det er hul i hovedet, at en lærling uforskyldt kan komme i en situation hvor en forringet økonomi kan tvinge ham til at opgive uddannelsen for i stedet at søge kontanthjælp. Jeg forstår simpelthen ikke at systemet ikke giver mulighed for lidt økonomisk støtte i sådanne tilfælde. Ja, faktisk drejer det sig om godt tusinde kroner om måneder for at Tajs Andersen kan færdiggøres sin uddannelse. I forhold til hvad der ellers betales til er det småpenge, lyder fra Henrik Leth.
Senest opdateret (Tirsdag, 25. maj 2010 08:09)







Hvor skadet skal en bil være, før den skal erklæres totalskadet og ikke repareres? Alt efter, hvad politikerne svarer på det spørgsmål, kan det koste flere hundrede mekanikerjob. I dag må det højest koste 65 procent af bilens handelsværdi at[…]

