Udtalelse: Brug for jobs!
Udtalelse fra repæsentantskabsmødet i Viborg den 26. januar
150 tillidsrepræsentanter fra Dansk Metal, Region Midtjylland samlet til Repræsentantskabsmøde i Viborg udtaler følgende:
Danmark har brug for en politik, der vil velfærd og beskæftigelse!
Mens arbejdsløsheden stiger uge for uge, sidder regeringen på hænderne. Overdanmarks svar til de arbejdsløse og de mange, der "læner" sig op af en fyreseddel, er skattelettelser, at dagpengeperioden skal forkortes og efterlønnen fjernes.
Skattelettelser og dagpengeforringelser er ikke løsningen, men gør situationen og levevilkårene værre for de arbejdsløse og andre med lave indkomster.
I stedet skal der sættes initiativer og aktiviteter i gang nu, hvis ikke arbejdsløsheden skal bide sig mere fast.
Repræsentantskabet konstaterer, at der er brug for offentligt anlægs- og vedligeholdelsesarbejder samt investeringer i Miljøteknologi.
Der går ikke en dag uden nye meldinger om massefyringer. Vi bemærker, at lukning og udflytning af danske produktionsarbejdspladser for længst har nået et omfang, der truer vores velfærdssamfund. Argumentet om, at vi bare skal være klogere end de andre, holder ikke i længden. Selv arbejdspladser med et højt vidensniveau bliver nu flyttet til udlandet!
Repræsentantskabet konstaterer, at der er brug for:
- at fremrykke en række hårdt tiltrængte offentlige investeringer, som kan skabe tusindvis af job!
- at arbejdsløse får mulighed for uddannelse på dagpenge!- at reglerne ændres, så arbejdsløse behandles med tillid og respekt!
- at dagpengene hæves til et anstændigt niveau!
Senest opdateret (Tirsdag, 26. januar 2010 13:47)







Hvor skadet skal en bil være, før den skal erklæres totalskadet og ikke repareres? Alt efter, hvad politikerne svarer på det spørgsmål, kan det koste flere hundrede mekanikerjob. I dag må det højest koste 65 procent af bilens handelsværdi at[…]

